Turneringer
På denne side kan du finde oplysninger om Skovshoveds egen turnering samt øvrige danske turneringer
Tennis er en individuel sport, så i modsætning til i fodbold og andre holdsportsgrene sker de fleste turneringsaktiviteter på eget initiativ. Hvis du vil ud og prøve kræfter mod andre spillere, er der en række af muligheder og tilbud, som du kan gøre brug af.
I tennis skelnes der mellem åbne pointgivende turneringer (primært DTF turneringer), og ikke pointgivende turneringer. De pointgivende turneringer inddeles i kategorier fra 1 – 3, hvor kategori 1 turneringer er for de stærkeste spillere, og kategori 3 er for de svageste. Af ikke pointgivende turneringer kan nævnes diverse minitennis turneringer og ikke mindst Nordic Tennis Academy's New Player Tour, som er et fremragende tilbud til nye turneringsspillere. Læs mere på www.nordictennisacademy.com
Man kan godt deltage i åbne pointgivende turneringer uden at have DTF licens, men hvis man er interesseret i seriøst at deltage i turneringstennis, bør man have licens. At have licens betyder, at man ved deltagelse i åbne danske pointgivende turneringer kan høste point til ranglisten, og dermed følge og forbedre sin placering på DTF ranglisten inden for sin årgang.
Hvis du vil vide mere om licens og DTF ranglisten, kan du læse mere på DTF’s hjemmeside her.
Ønsker du at få licens skal du henvende dig til klubbens cheftræner.
Der er følgende regeler for refusion af licens og turneringsgebyrer:
Licens:
Spillere på Talentfabrikken får dækket deres licens af klubben. Alle andre grupper betaler selv deres licens.
Turneringsgebyrer:
Juniorholdspillere får dækket 50% af deres turneringsgebyrer (op til 10 turn. pr. år)
Turneringsspillere får dækket 75% af deres turneringsgebyrer (op til 20 turn. pr. år)
Talentfabrikspillere får dækket 100% af deres turneringsgebyrer (alle turneringer)
Refusionen ydes kun pointgivende turneringer, og gyldig kvittering med cheftrænerens underskrift skal forevises på kontoret.
Har du spørgsmål til turneringstennis og klubbens tilbud til turneringsspillere, så kontakt cheftræneren.